11 dages kør-selv ferie i Norge

Forslag til en 11- dages kør-selv tur i Norge, hvor der er god tid til at opleve den storslåede natur.

Oplev interessante historiske monumenter, spændende aktiviteter, den norske lokalkultur og sidst men ikke mindst, forkæle sig selv med al det bedste nordmændene har at byde på.

 

Kort om turen

Start: Kristiansand

Slut: Oslo

Sæson: Maj - September

Fra Kristiansand går turen nordpå mod de uimodståelige norske fjorde.

Køreturen er, udover ud- og hjemrejse dagen, inddelt i overkommelige etaper, som giver plads til en masse oplevelser og tid til personlig forkælelse.

Har I lyst til at forlænge køreturen, kan det varmt anbefales at køre endnu længere nordpå ad den vilde kystlinje til det smukt beliggende Ålesund og historiske Trondheim eller blive flere dage på de omtalte destinationer.



Dag 1: Hirtshals til Kristiansand (93 km)

Turen starter i Hirtshals i Nordjylland. Her findes rigtig gode færgeforbindelser til Kristiansand med henholdsvis Color Line og Fjord Line.

De hurtigste ruter sejler mellem Hirthals og Kristiansand i Norge. På denne rute sejler både Fjord Line og Color Line. 

Fjord Line sejler ruten med MSC Fjord Cat på kun 2 timer og 15 min, mens Color Line`s tager 3  timer og 15 min om turen med katamaranerne MS Super Speed l og ll.

Det anbefales enten at bruge resten af dagen incl. overnatning i idylliske Kristiansand eller køre til Farsund, en ca. halvlanden times tur. Farsund har spændende hoteller beliggende ved vandkanten og et smukt havnemiljø.

Overnatning i Kristiansand




Dag 2:  Kristiansand til Stavanger (235 km)

Anden dagen begynder med kurs mod Stavanger. Der findes to muligheder, enten at køre af den hurtigste vej via E39, hvor Stavanger kun nås på ca. 3,5 time. Denne rute er dog ikke så smuk og idyllisk som hvis man kører af Rigsvej 44 en del af vejen. Her kører man langs kysten en større del af turen.

Kører man mod Flekkefjord går kystvejen via flere mindre fjorde, heriblandt naturskønne Jøssingfjord. Faktisk havde denne lille fjord en central rolle i starten af 2. verdenskrig.

Tager man Rigsvej 44 hele vejen fra Flekkefjord, skal I regne med 1 times ekstra køretid.

Stavanger er en spændende kystby fyldt med kontraster. Fra gamle historiske træhusbebyggelser til moderne højhusbyggeri. Byen er også kendt som Norges olie-hovedstad.

Overnatning i Stavanger


Oplev også Preikestolen øst for Stavanger

Det kan stærkt anbefales at bruge en ekstra dag og køre til Preikestolen i smukke og smalle Lysefjorden lige øst for Stavanger.

Det er en af Norges kendeste attraktioner og udsigtspunktet og vandreturen derud er en oplevelse for livet.




Dag 3: Stavanger til Bergen (209 km)

Tredie etape går fra Stavanger til Bergen. Turen indbefatter to små færgeoplevelser over fjorde. Fra Mortavika til Arsvågen (ca. 25 min) og fra Sandvikvåg til Halhjem (ca. 45 min).

Derudover en spændende tur gennem tunnelen Bømlafjord på ca. 8 km fra Dalshovda på fastlandet øen Føyno, ialt en ca. 5 timers tur.


Alternativ rute tæt på Atlanterhavet

En alternativ længere rute kunne være via Karmøy, som går helt ud til Atlanterhavet. Her kan man stoppe og besøge historiecenteret Nordvegen samt sejlskudebyen Skudneshavn.

Man kan også udvide turen med en overnatning i Haugesund på vejen. 

Overnatning i Bergen




Dag 4: Oplev Bergen

Bergen er Norges næststørste og også berømt som indgangen til de norske fjorde. Det er et af de mest populære og besøgte turistmål i Norge, og en ekstra indlagt dag her kan stærkt anbefales. Bergen ligger ved den smukke Hardangerfjord.

Overnatning i Bergen


Se også:

Om Hardangerfjorden

Harderfjorden Nationale Turist Rute




Dag 5: Bergen til Voss (101 km)

Dag 5 er en kort tur fra Bergen til Voss (1,5 time), som er en by kendt for sine utallige tilbud af spændende udendørs aktiviteter. Turen dertil går gennem en endelig række af korte og længere tunneller af E16.

Hvis I foretrækker en lidt mere spændende rute, så kan det anbefales at tage Hardangervejen (Rigsvej 7) via Nordheimsund. Turen vil blive forlænget med en time, hvis denne rute vælges.

Denne rute anbefales, da der er flere smukke vandfald og flotte udsigtspunkter over Hardangerfjorden.

På grund af Voss unikke beliggenhed og natur er der i byen muligheder for at ro kano eller kajak, rafting, vandreture eller køre mountainbike.

Prøv også en nye gondolbane, som åbnede i 2019, hvor du får en utrolig smuk udsigt over området. Banen går op til Hangurstoppen, som ligger 820 meter over havet, og er en af de største og mest moderne gondolbaner i Nord-Europa. Turen tager ni minutter og starter ved Voss station.

Aktiviteter i Voss:

Voss er kendt som byen, hvor det er muligt at lave de mere ekstreme aktiviteter. Her kan du både slappe af og nyde de flotteste landskaber, men også gennemføre aktiviteter som rafting, faldskærmsudspring, vandreture, kano- og kajakture, og om vinteren er skiløb den store aktivitet her.


Overnatning i Voss

Hvis du vil overnatte i et romantisk historisk hotel kan Fleichers Hotel i Vossevangen anbefales.




Dag 6: Voss til Balestrand

Denne dag er en af højdepunkter på kør-selv ferien, nemlig turen fra Hardanger til Sognefjorden.

Fra Voss er der 2 muligheder:

1) Turen over Flåm til Balestrand (189 km)

Det kan anbefales at køre over Flåm, hvorfra en af verdens smukkeste korte togture går, nemlig Flåmsbanen. Toget bringer jer på et par timer fra fjorden og op til højfjeldet, en helt igennem unik naturoplevelser, spækket med smukke udsigter.

Hvis I vælger at overnatte i Flåm kan det anbefales at overnatte på det historiske Freitheim Hotel.

Turen derfra går videre gennem Lærdalstunnelen, som verdens længste vejtunnel (24 km). Fra Fodnes sejler du over Sognefjorden til Manheller med en lille hyggelig færge. En tur på  45 min.

 

2) Turen fra Voss til Balestrand (96 km)

Her kører du den direkte vej nordpå, hvor du skal tage færgen mellem Vangsnes og Dragsvik, hvor der er ca. 10 km til Balestrand.

Overnatning i Balestrand

Her kan anbefales at overnatte på det historiske Kviknes hotel.

Kviknes hotel har en fantatisk flot udsigt over Sognefjorden og kun 10 minutters gang fra stranden, og hotellets historie går helt tilbage til det 18. århundrede.

 

Se mere om:




Dag 7: Sognefjorden til Geiranger (178 km)

Dagens etape er på ca. 4 timer, og er endnu en dag med Norges imponerende natur i centrum. Men glem ikke, der også findes spændende kulturtilbud på vejen. F.eks. det anbefales at stoppe ved gletjsermuseet Norsk Bremuseum i Fjærland.

Dagens køretur går mod Geiranger og byder på mange smukke oplevelser af dale og fjorde, som vi kender Norge for.

Hvis man vil opleve det hele lidt foroven, så kan en omvej til Nordens stejleste og længste svævebane Loen Skylift anbefales.


Seværdigheder tæt på Geiranger:

Udsigtspunktet Flydalsjuvet (4 km)

Fjeldet Dalsnibba (25 km)


Overnatning i Geiranger

I Geiranger er der flere overnatningsmuligheder.

Hotel Union Geiranger Bad & Spa er en af de mest populære hoteller i byen, og hvis du vil nyde en eller flere overnatninger med mulighed for wellness, indendørs- og udendørs swimmingpools og spabad og samtidig nyde en fantastisk udsigt fra hotellets tagterrasse, så kan dette hotel varmt anbefales.

Se mere om:




Dag 8: Oplev Geirangerfjorden

Vi er nu nået til den del af kør-selv ferien, hvor vi anbefaler, at I evt. bliver et par dage på grund af den smukke naturskønne lokation. Ved Geirangerfjorden er der rig mulighed for et par dages afslapning og ren forkælelse. 

Tag på et af de mange fjordcruisetilbud eller vandreture og oplev nogle af de norske smukke vandfald. 

Overnatning i Geiranger 




Dag 9: Fra Geirangerfjorden til Lillehammer (336 km)

Dag 9 er måske kør-selv feriens højdepunkt rent køretursmæssigt. Hvis man kører nordpå ca. halvlanden times kørsel incl. en lille færgeoverfart på 15 min. fra Eidsdal til Linge, ankommer man til indgangen til den fantastiske bjergvej Trollstigen.

Dette område af et af de mest populære og berømte områder i Fjord Norge. Ruten Trollstigen byder på hårnålesving, uforglemmelige udsigter og vandfald.

Fra Trollstigen følger I Romsdalen over mod Dombås og Gudbrandsdalen. Den korte køretur kan være at tage fra Geiranger ad Rigsvej 15 mod Gudbrandsdalen, hvorfra man kan være i Lillehammer på ca. 4 timer.

Overnatning i Lillehammer


Se mere om:



Dag 10: Fra Lillehammer til Oslo (216 km)

Hvis man ikke ønsker at forlænge turen nordpå mod Ålesund og Trondhjem, er det tid til at vende tilbage mod Oslo . Der findes rigtig gode motortrafikveje og motorveje mod Oslo.

Oslo er idag en moderne hovedstad, med moderne nordisk arkitektur, men samtidig en by der har bevaret sit look og hyggelige gadebilledet. Det kan sagtens anbefales og ligge en ekstra dag ind i Oslo, hvor man forkæler sig selv på hotellet og ved de man muligheder langs Oslofjorden, eksempelvis Aker Brygge.

Overnatning i Oslo

 Se mere om Oslo




Dag 11: Hjemrejse fra Oslo

Fra Oslo kan man vælge den nemmeste og mest behagelige hjemrejse ved at tage Oslobåden til København, med god mad og en kahyt. Tager man bilen gennem Sverige på ca. 600 km, så tager det ca. 7 timer til Sjælland og Fyn.

Skal man til Jylland, kan det anbefales at tage køre de ca. 130 km fra Oslo til Larvik og tage Fjordline færgen til Hirtshals. Færgeturen tager ca 4 timer.

Se også:

10 dages kør-selv tur i Norge

Den komplette kør-selv Norges tur - 14 dage

Kør-selv i Norge

Kør-selv i Fjord Norge

 

Hele ruten

 



SE OGSÅ