Dette hotel har den smukkeste fjordplacering man kan tænke sig langs Hardanger fjorden. Her har man også udsigt over til Folgefonna-gletsjeren.
Hotellet ligger meget centralt i forhold til flere af Norges største attraktioner, som Trolltunga (30 km fra hotellet), Hardangervidda Naturcenter i Eidfjord og Vøringsfossen-vandfaldet (45 km fra Ullensvang hotel).
I nærheden af hotellet finder du også Odda-vandfaldene og fra hotellet har du udsigt til Folgefonna Nationalpark.
I maj og juni måned kan du opleve frugttræerne blomstre, hvilket er en stor oplevelse.
En 14 år gammel dreng, Hans fra Utne, sejlede i 1846 over fjorden til Lofthus. Han begyndte her at udleje halmsenge til rejsende og med årene udvidede han antallet af senge, og nu har hotellet over 300 senge og blevet et af Norges mest berømte hoteller, og det ligger smukt på solsiden af Sørfjorden, som er sidefjord til Hardangerfjorden.
En berømt gæst, som har boet her er Edvard Grieg, som kom her på hotellet fra 1877, hvor han nød den smukke natur. Han komponerede flere af sine værker her, og du kan i hans komponisthytte se klaveret, hvor han komponerede sin musik.
Hotellet er et rigtig godt valg, hvis du vil vandre på en af Dronning Sonjas udvalgte vandrerute "Dronningestien", som er blandt en af hendes absolutte ynglingsruter, og derfor opkaldt efter majestæten. Hele ruten tager 5-6 timer at gennemføre.
Samtlige værelser på Hotel Ullensvang har minibar og fladskærms-tv med satellitkanaler. Nogle af værelserne har balkon og udsigt over fjorden. Der er gratis trådløs internetadgang og privat parkering.
Hotel Ullensvang råder over såvel indendørs og udendørs pools samt et privat strandområde. Faciliteterne på stedet inkluderer et fitnesscenter, spabad, indendørs tennisbane samt et legerum for børn og bowling efter anmodning. Ullensvang Hotel har også robåde og en vandtrampolin.
En buffetrestaurant med bar er tilgængelig året rundt, mens Restaurant Zanoni er åben om sommeren. I godt vejr kan man nyde drinks på terrassen med fjordudsigt.
Se mere: Top-seværdigheder i Fjord Norge
Find ruter til denne destination.